Sådan foregår nummeret
E-mail blev bygget i en mere tillidsfuld tid. "Fra"-feltet i en mail er nemlig bare et felt — ligesom afsendernavnet bag på en kuvert. Intet i selve systemet forhindrer en fremmed i at skrive jeres firmanavn og jeres mailadresse dér.
Det udnytter svindlere på især to måder:
Den falske faktura. En af jeres kunder får en mail, der ser ud til at komme fra jer — samme afsenderadresse — med en faktura, hvor kontonummeret er byttet ud. Kunden betaler i god tro. Pengene er væk, og tilliden har fået en ridse, selvom I intet har gjort forkert.
"Chef-mailen". Bogholderen får en kort, travl besked "fra chefen": kan du overføre et beløb i dag? Den slags virker, netop fordi afsenderen ser rigtig ud.
Den gode nyhed: der findes tre veletablerede værn, der tilsammen lukker for det. De hedder SPF, DKIM og DMARC — og de er indstillinger i jeres domæne, ikke dyre produkter. (Hvad et domæne og DNS egentlig er, kan du læse i guiden om DNSSEC og domænets fundament.)
SPF — gæstelisten over, hvem der må sende
SPF er en liste i jeres domæne over, hvilke systemer der må sende mail i jeres navn: jeres mailudbyder, jeres fakturasystem, jeres nyhedsbrevsværktøj. En gæsteliste.
Når en mail lander hos modtageren, kan modtagerens mailserver slå listen op: kom den her fra en af dem, der står på listen? Gjorde den ikke, er der grund til mistanke.
To detaljer er værd at kende:
- Listen skal ende med at afvise ukendte afsendere ("-all" i fagsprog). Ellers er den mest en hensigtserklæring.
- Alle jeres ægte afsendere skal med på listen. Glemmer I fx fakturasystemet, begynder jeres egne, rigtige mails at lande i spam.
DKIM — seglet på hver mail
DKIM sætter et digitalt segl på hver mail, I sender. Seglet beviser to ting: at mailen faktisk kommer fra jeres domæne, og at ingen har ændret i den undervejs — tænk på lakseglet på et gammelt brev.
Det slås til hos jeres mailudbyder (Microsoft 365, Google, one.com …) og passer derefter sig selv. I mærker det ikke i hverdagen — men modtagernes mailservere gør.
DMARC — reglen for, hvad der sker med de falske
SPF og DKIM fortæller, hvem der er ægte. Men der mangler et sidste led: hvad skal modtageren gøre med en mail, der dumper prøven? Det svarer DMARC på. Reglen har tre trin:
- Overvåg (p=none): de falske mails leveres alligevel — I får bare rapporter om dem.
- Karantæne (p=quarantine): de falske sendes i spam.
- Afvis (p=reject): de falske afvises helt og når aldrig frem.
Og her kommer den vigtigste sætning i denne guide: DMARC på "afvis" er det vigtigste enkelte greb mod misbrug af jeres navn. Står reglen dér, bliver den falske faktura som regel afvist, før den når frem til jeres kunde.
Den fornuftige rækkefølge
Spring ikke direkte til "afvis" en fredag eftermiddag — sat forkert op kan reglen også ramme jeres egne mails. Den fornuftige vej:
- Få SPF og DKIM på plads, så jeres ægte mails er tydeligt mærkede.
- Sæt DMARC på "overvåg", og hold øje et par uger: går al jeres ægte mail rent igennem?
- Stram så til "afvis" — og lad den stå der.
Der er en bonus undervejs: det er den samme mekanik, der afgør, om jeres ægte mails bliver regnet for troværdige. En ordentlig opsætning gør det sværere at forfalske jeres navn — og lettere for jeres egne mails at komme uden om spam-mappen.
